Hvem kan søge?
Er du ansat i en selvstændig Brugsforening og ansat under en overenskomst med HK, 3F eller Fødevareforbundet NNF, kan du søge Kursus for Dig om støtte til et kursus efter eget valg.
Hvilke kurser kan man få støtte til?
Kursus for Dig giver støtte til uddannelse efter dit eget valg.
Det kan være et kursus, som kan styrke dig karrieremæssigt men også kurser, som retter sig mod din personlige udvikling.
Hvis du er i tvivl eller mangler ideer, så kan du eventelt tage en snak med din uddeler eller tillidsrepræsentanten om, hvilke kompetencer du kunne have behov for at styrke både rent fagligt eller personligt.
Hvor meget kan man få i støtte?
Kursus for dig dækker kursusafgift, materiale og transport. Derudover giver Kursus for dig din butik 100 pct. løndækning, mens du er væk på kursus.
Hvordan søger man?
Når du skal ansøge, skal du svare på forskellige spørgsmål. Derfor skal du forinden
have undersøgt forholdene omkring din valgte uddannelse. Spørgsmålene inkluderer:
- Kursusnavn
- Hvem udbyder kurset?
- Hvornår vil du deltage på kurset?
- Hvordan afholdes undervisningen? (F.eks. deltid/heltid, antal uger, antal dage, antal dage pr. uge osv.)
- Er du berettiget til godtgørelse fra andre end Kursus for dig? (F.eks. SVU eller VEU-godtgørelse)
- Pris på kursusgebyr
- Evt. andre udgifter du søger tilskud til
Ansøg om tilskud ved at udfylde en ansøgning online her på hjemmesiden. Du skal have følgende oplysninger parat:
- Cpr.nr.
- Butikkens navn og kardex.nr
- Egen mailadresse og telefonnummer, da al korrespondance foregår via mail
- Nærmeste leders mailadresse
- Hvilken overenskomst er du ansat under.
Når du har modtaget godkendelse på din ansøgning fra Kursus for Dig, og din arbejdsplads har godkendt dit fravær, skal du tilmelde dig kurset.
Du får svar fra Kursus for Dig hurtigst muligt men seneste 6 uger efter ansøgningen er modtaget.
Hvordan får man støtten udbetalt?
Når du har fået tilsagn fra Kursus fra Dig om, at fonden støtter det ønskede kursus sender du fakturaen til info@kursusfordig.dk eller med posten til Kursus for Dig, att.: Brugsforeningernes Arbejdsgiverforening, Colbjørnsensgade 19, 1652 Købehavn V. Så betaler fonden fakturaen for dig.
Du kan også selv betale fakturaen, så refunderer fonden beløbet til dig ved fremsendelse af kopi af faktura.
Hvordan får butikken lønrefusionen?
Mens du er på kursus udbetaler butikken din løn som sædvanligt. Når kursus perioden er afsluttet, opgør butikken den lønudgift, som de har haft, mens du har været væk fratrukket evt. VEU-godtgørelse. Opgørelsen sendes til info@kursusfordig.dk og fonden refunderer herefter beløbet til butikken.
VEU-godtgørelse søges her: www.efteruddannelse.dk